Ældreklubben

                    Program for efteråret 2019  

Onsdagscafen   ONSDAGE KL. 14:30 – 16:30 i Ejby Præstegårds konfirmandstue.

 

 09. oktober:    Fra kræftsyg til ekstrem-idræt 

                        ved Peter Møller

Det er forskelligt fra menneske til menneske hvordan vi takler når vi bliver ramt af en svær sygdom. Peter Møller gjorde det på sin helt egen måde; Da han i 2013 blev ramt af modermærkekræft, blev hans liv ændret 180 grader. Men efter operationer, behandlinger og kontroller – fik han trangen til at udleve en helt speciel og vanvittig ide og drengedrøm; hen ville nemlig cykle tværs over USA! Og det er det vi skal høre om i dag. Et livsbekræftende foredrag med smil og tåre –  og inspiration til, hvordan man kan give sig selv udfordringer, få uforglemmelige oplevelser og minder, nå sine mål trods sygdom eller modgang, alt krydret med spændende beretninger fra turen

23. oktober:           Mit liv med dans!

                                ved Jens Werner

Vi kender ham så godt fra fjernsynet. Hver fredag i denne tid – toner han nemlig frem som én, af de 4. meget erfarne dommere i ”Vild med dans”. I øvrigt en disciplin han kender ret så godt –

For han har nemlig danset siden han var 4 år – og professionelt stort set lige siden – og vundet flere verdensmesterskaber – og ikke mindst oplevet en masse i sit liv – på den danse konto. Og det er også lige præcist det vi skal høre Jens Werner fortælle om på denne onsdag – om hans liv; både udenfor og ikke mindst inde på dansegulvet. Så grib danseskoene derhjemme – det kunne jo være at han giv en lille fif til festen derhjemme.

06. november 2000 km gennem Alaskas Vildmark! 

Ved Lars Simonsen

Lars Simonsen, hans kone Suzi og deres to børn Tiuri på 11 år og Liva på 9 år tog ud på et kæmpe eventyr, 2000 km i kano gennem Canada og Alaskas vildmark. Med udgangspunkt i dette fantastiske eventyr, fortæller Lars, med en utrolig livsglæde, humor, røverhistorier, flotte billeder og videoer, om glæden ved det simple liv, det at være langt væk fra civilisationen, parforholdets udfordringer, dyrelivet, undervisning af børnene og fantastiske natur oplevelser. En af de helt store oplevelser, var da familien besluttede at sove uden for teltet, for at opleve Nordlyset. “At ligge der blandt elsdyr, ulve og bjørne, og høre sine børn juble om kap fordi Nordlyset er så fantastisk, kan ikke beskrives”.

21. november:  Glimt i øret ! – erindringer fra en barndom.  

Ved tidligere sognepræst Palle Jensen

Der er ikke noget bedre end når nogle kan fortælle om deres barndom. Man kan nemlig lære så meget af det – og hvis det så er en god fortæller – så bliver man rigtig godt underholdt – for billederne kan ikke undgå at komme frem i et stort mylder. Og heldigvis – så har vi sådan en fortæller på besøg i dag – når Palle Jensen kommer forbi. Han vil nemlig fortælle os om sin barndom i 1950’erne og 1960’erne – og give os en lang række stemningsbilleder som bliver genkendelige for vores erindring. 

  04. december.        Glade jul – dejlige jul! 

Juleafslutning ved Per Rye – og Birgit Holm og meget meget mere!

*********************

Informationer:

Taxi : Kan bestilles hos vognmand Svend Amlund;

Tlf. : 64 46 12 90

NB : Husk at bestille senest dagen før !